lørdag den 30. april 2011

Lidt fremgang... for mig

Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen - og vi har haft legepladsdag i børnehaven. For hurtig ude af døren til morgen, gav en let solskoldning i ansigtet, da jeg ikke lige huskede solcremen... En fantastisk arbejdsdag, med en fantastisk opbakning. Hvor nåede vi bare meget på legepladsen...

Til gengæld har jeg ikke haft meget tid til at tænke på Casper. Han er lige dukket kort op et par gange i løbet af dagen i mine tanker - jeg har også tænkt på Camilla, som var til stævne i Haslev. Hendes første stævne uden mor som tilskuer. Jeg har sendt hende mange tanker i løbet af dagen.

Idag kørte Mogens op til Casper. Han havde Caspers venner Leon og Mathias med. Casper havde haft det godt og var kommet op og sidde i stolen, mens de var der. Han havde gumlet meget og bevæget munden og armene - især venstre arm. Casper havde taget lidt på... Hurraaa... Mathias fortalte at han og Casper havde vejet sig 2 uger før ulykken, da vejede Casper 67 kg.

Jeg glæder mig til at se ham imorgen - frustrationen letter, og jeg begynder vist at håbe mere igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar