Roderi i haven og i hovedet

Jeg har rodet lidt i haven idag... Flyttet en masse sten, som lå under Caspers vindue. Ingen tvivl om at han har skudt med softgun ud ad vinduet - for hvor var der mange bittesmå hvide, grønne og blå plastikkugler imellem stenene. Når jeg sådan roder og ordner, tænker jeg gerne på Casper - og hvad han mon ville have sagt til det, jeg nu har gang i. Han ville uden tvivl have syntes, at det var fint at få ryddet op omkring terassen - bare han ikke skulle deltage. Han ville også have nydt de sidste dages fantastiske vejr, hvor vi har grillet om aftenen. Han elskede grillmad og uforpligtende hygge i haven.

Jeg er henne på graven hver dag for at vande. Idag har solen været knap så skarp, som de seneste dage. Det har været godt for efeu'ene. De er ikke så vilde med den heftige sommersol. Jeg har fået sat et par vaser over på gravstedet, så blomsterne der kommer, kan holde sig bedre. Den sidste buket, der er kommet, er sat ned direkte i jorden - og holder sig faktisk rigtig flot - den er nok glad for at blive vandet hver dag.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, i hvilken rækkefølge tingene fylder i mit hoved. Er det fordi savnet og sorgen er stor, at jeg har svært ved at overskue alle de løse ender lige nu på arbejde... Eller er de løse ender opstået, fordi jeg mangler overskud? eller oplever jeg bare flere løse ender end der reelt er, fordi jeg ikke har samme overskud som ellers?... Eller er jeg bare for optaget af alle de løse ender og giver uberettiget savnet og sorgen skylden, for ikke at kunne overskue det? - Ihvertfald har jeg snart brug for at få bundet nogle ender sammen, ellers giver jeg op...

På fredag kommer Camilla hjem fra trampolinlejr... Det bliver dejligt med lidt liv i huset igen...

Gravstenen bestilt

Igår var vi inde og bestille gravsten. Vi havde en aftale, men kom i god tid, så vi gik rundt og kiggede på former og farver. Røde, hvide, grå og sorte sten, ja sågar grønne... Alverdens udformninger og skrifter - og dertil forskellige broncefigurer.

Vi talte om, at stenen skulle minde os om Casper - den skulle have Caspers sjæl... og så skal den være samme farve som bænken på gravstedet. Vi kom ind og talte med hende, der havde forstand på det hele. Hun var god til at lytte mens vi talte lidt i alle retninger om de ønsker vi havde, og hun tegnede og udskrev skrifttyper, så vi kunne danne os et billede af, hvad vi gerne ville have. Vi var ude og se på sten og finurligheder mange gange indimellem...

Vi endte med en søjle, skråt skåret foroven. Den kommer til at stå ubehandlet på siderne og poleret på toppen - ligesom bænken. På toppen kommer der til at sidde en sommerfugl - den minder så meget om Caspers lystige og omkringfarende glade liv. Vi fandt en blød skrifttype, som bliver hugget ind i søjlen. Foran søjlen vil der komme til at stå både en lille granitlampe og en granitvase. Så bliver der plads til både blomster og lys, som man kan sidde og nyde, mens man sidder på bænken og mindes...

Bagefter kørte vi op til graven for at plante den lille japanske Ahorn, som endelig var kommet... Den var ikke helt så rød, som jeg havde forestillet mig, men den er sød alligevel. Efeu'ene ser rigtig pæne ud. Jeg tror, at de fleste klarer sig - det bliver flot, når de dækker al jorden på graven.

Det er dejligt at jeg har ferie nu, for jeg synes efterhånden jeg synker lidt ned i et konstant trykket humør... Det er som om glæden ved livet er langt væk. Der er små fantastiske stunder, men de får ikke lov til at få den plads, de fortjener... I fredags var jeg på en fantastisk tur med Susanne. Vi så mange af de vigtigste historiske steder i vores familiekrønnike. Det var spændende - og Susanne er god til at fortælle små anekdoter, som levendegør historien. Camilla har lige haft sidste skoledag - udklædt som Pippi. Hun så sød og fræk ud og udstrålede så meget energi... Den energi kunne jeg godt trænge til lidt af... Men måske jeg bare skal have mange flere gode stunder, så humøret kan vende...