Jeg går og pakker det sidste... Vi skal på ferie - sådan rigtigt - for første gang uden Casper. Sidste år holdt vi vores ferie i Ebeltoft. Skøn, afslappende ferie, men en ferie, jeg er sikker på, Casper ikke ville misunde os... men i år... Vi har lejet en autocamper og kører til Frankrig - DET havde lige været en ferie for Casper - og netop derfor er det så svært at skulle afsted uden ham. Jeg gør alle mulige forberedelser for at blive klar, men lige meget, hvad jeg gør, kan jeg ikke slippe Casper i mine tanker. Jeg har ordnet hans hjørne i haven. Det står så flot, jeg har spist morgenmad der, næsten hver dag i denne uge - kigget ud over de store vidder over markerne og delt mine tanker med Casper, hilst på et par enkelte sommerfugle. Jeg har hakket og revet... og vil så gerne have hængt hængekøjen op, jeg har købt. Buskene begynder at gro til, det begynder at ligne det jeg forestillede mig sidste år. Jeg pudser lidt på hans engel hver dag - der bliver ved med at komme jord på den... Hans skytsengel passer stadig på ham.
Jeg fandt vores pas frem. Caspers var der også... Jeg kiggede i det - ikke til at forstå at jeg aldrig skal se det glade ansigt igen. Passet udløb i maj sidste år... kort tid efter hans dødsdato...
Jeg har været et smut oppe på gravstedet - det er svært at få sagt farvel, selvom jeg kun skal afsted i 14 dage. Igen har der været nogen med blomster... igen bliver jeg varm indvendig. Det er så tit, jeg kan se, der har været nogen på besøg. Det kan være en enkelt blomst, der er lagt ved siden af stenen, eller en sten, der er anbragt på en særlig måde, det kan være en ny flot bunden buket, eller en lille undseelig buket markblomster eller det kan være de visne blomster er fjernet ... det betyder intet... Det der betyder noget for mig, er at jeg kan se, at der kommer nogen og besøger Casper... Jeg bliver SÅ glad... En stor tak til alle jer, der besøger ham og viser jeres besøg på en eller anden måde.
Pas på ham, mens jeg er på ferie :-)
