Den sidste uge har været ferieuge... og en meget blandet uge!!! Da jeg skulle pakke fandt jeg pludselig Caspers sorte kondisko på skohylden. Godt udtrådte og med en gennemtrængende olielugt. Det var hans arbejdssko... Jeg troede, jeg havde fået smidt alle hans sko ud... men lige det her par havde altså gemt sig - på trods af den påtrængende lugt. Jeg så Casper for mig, som han var, når jeg hentede ham fra arbejde. Blå kanvas overalls godt smurt ind i olie og andre gode bil-væsker. Sort jakke og sort hue. Hoppede ind i bilen efter at have bredt tæppet ud til at sidde på. Hænder og hoved sorte med med et bredt hvidt smil, der glad fortalte om en god dag. Han nød at rode med biler. Han ville have startet på teknisk skole efter sommerferien...
Vi kørte på ferie til Ebeltoft på den dag, det var 2 måneder siden, vi sagde farvel til Casper. Jeg bliver ved med at se ham for mig - liggende i kisten i sit tøj. Han var lille og tynd, men var bare så meget sig selv - hvis det ikke var fordi livet var rendt ud af ham. Jeg husker hans kolde hænder og kinder. Jeg får stadig våde øjne, når jeg tænker på ham.
I Ebeltoft var der gode dage med sol og godt humør. Sommerfuglene legede imellem engblomsterne og solstrålerne. Insekterne summede, Christoffer og Camilla legede i vandet og strandkanten. Vi cyklede til Ebeltoft og så på de gamle gader. Vi var en tur i Randers Regnskov og hyggede os med drillesyge aber, kæmpe slanger, flaksende flagermus, farvestrålende sommerfugle og et univers af varme og frodighed, der skal opleves.
Vi fik også dage med regnvejr - Humøret svingede lige så meget som vejet... dog ikke altid i takt. Jeg kunne græde på en solskinsdag og glædes på en regnvejrsdag - og omvendt. Følelserne er stadig i et kaotisk uvejr. På ferien passerede vi også dagen, hvor det var 5 måneder siden ulykken skete - og reelt dagen, hvor vi mistede Casper. Siden ulykken har han ikke været en del af vores hverdag... vores lille familie begynder at tegne en ny form. Christoffer får helt tydeligt mere plads i vores nye familie. Han tager mere ansvar og bliver mere selvstændig.
Ferien har også givet mig et pusterum - fri fra arbejde. (Næsten) ingen telefoner, ingen mails, og ingen beslutninger. Tid til at tænke over alt det spildte arbejde med den nye afdeling... Hvad er det, der er vigtigt i mit liv???? Måske arbejde skal have en lavere prioritet? Måske fritid - tid med familien og venner og tid i haven skal opprioriteres. Måske min livskvalitet kan findes et andet sted end i udvikling i størrelse. Måske jeg bare skal beholde denne ene afdeling og så udvikle den til et endnu bedre sted for børn, forældre og personale? Så vil jeg også få bedre tid til at passe hus og have... og hygge mig med at lave god mad, når jeg får fri???
Tiden må vise mig vejen...
