Igår flyttede vi Camillas trampolin fra laden og ud i haven. Det var et kæmpe arbejde. Mogens, Camilla og jeg hjalp hinanden. Vi lagde køreplader ud, kørte et stykke, flyttede plader, kørte igen, flyttede igen plader... Vi måtte også lige flytte én af de runde trampoliner for at kunne komme forbi med den store. Men efter en god times knokkelarbejde stod trampolinen endelig på sin sommerplads...
Under hele den flytning var Casper med i mine tanker. Da vi flyttede trampolinen fra haven og ind i laden i november, var Casper styrmand på projektet. Han hjalp med at skovle sne, så der kunne blive plads til kørepladerne. Han dirigerede hvordan pladerne skulle ligge og hvornår der skulle skubbes og hvornår der skulle holdes. Han var så god til at organisere en opgave. Da vi stod igår og flyttede trampolinen, var det som om jeg hele tiden hørte Caspers stemme med gode ideer til hvordan opgaven lettest kunne løses.
Hvor er jeg taknemmelig over alle de gode minder jeg har med Casper - og for at jeg får lov til at huske ham som en livsglad dreng og ung mand. For få år siden, gav han den som Mister Bean, hver gang lejligheden bød sig - og han gjorde det godt. Ærgeligt at vi aldrig fik det på film. Hele hans mimik, var så fantastisk at ingen var i tvivl om, hvem han imiterede... Han kunne imitere rigtig mange mennesker - men ingen så godt som Mister Bean.
Tænk, hvis Casper skulle have levet et halvt liv som svært hjerneskadet, så ville alle de gode minder jeg har idag blive bleget af de nye minder, jeg ville samle med den nye Casper. Minder med sygdom og svaghed - langt fra den Casper jeg kender. Jeg er heldig at jeg får lov at beholde mine gode minder.
Mit liv ville også have ændret sig meget - jeg havde ikke kunnet slippe Casper, hvis han havde været her. Han ville have fyldt rigtig meget i mit liv. Nu kan jeg stadig passe min lille "butik", tage på ferie, sidde og slænge mig derhjemme med familien omkring mig og føle at vi er samlet... Jeg - vi - kan have Casper med os i alt vi laver... og vi taler faktisk ofte om, hvordan Casper ville have reageret, hvis han havde været med til det vi lige har gang i...Han er iblandt os - selvom vi savner ham hver dag - og alligevel går vores liv videre...
