Han var en enestående bror... Han var et rigtigt mellembarn, der delte sol og vind lige og var så god til at skabe kompromiser mellem mennesker. Smil blev helt naturligt til i hans selskab. Han var smilende, glad, humoristik og helt igennem et fantastisk menneske. Han elskede livet... Så det var godt, han ikke vidste, hvad han ville komme til at gå glip af... og det er faktisk det, jeg tænker mest nu... Jeg har været heldig at få mange gode timer med Casper. Han har bidraget til mange smil og grin i mit liv - men jeg er heldig, at mit liv går videre - og jeg vil få endnu mange gode oplevelser med de mennesker, der omgiver mig - men Caspers... Der er slut... der var bare for kort tid til at få gode oplevelser nok...
