Så er jeg igen igang efter ferien... Det var en god ferie, hvor savnet ikke fyldte så meget, som jeg havde frygtet. Det var så svært at tage hjemmefra uden Casper - men vi havde en fantastisk ferie. Vi fik set Disneyland, en masse vingårde, adskillige franske byer - og ikke mindst Paris... Tænkte indimellem på hvordan Casper havde oplevet det hele, da han var her - han var her for nogle år siden sammen med sin farfar på ferie og kom begejstret hjem og fortalte om det hele. Han havde en grønspættehue med hjem fra Disneyland og en kasket lavet af øldåser... Han nød, når livet var fuldt af oplevelser - og hans fortælling om Paris var nok grunden til, at Christoffer og Camilla valgte Frankrig, da de fik lov at bestemme destinationen med autocamperen. Jeg kan stadig se hans smilende solbrune ansigt for mig den dag, han kom hjem fra den ferie. Først på vejen hjem, begyndte tankerne at kredse om Casper igen... hvordan så gravstedet mon ud? Hvordan ville han have oplevet denne tur? Jo nærmere vi kom Danmark, des mere glædede jeg mig til at besøge ham igen... Vi var væk i 2 uger - det er lang tid - første gang, jeg ikke har været ved graven i så lang tid.
Camilla er startet på efterskole igen... Meget anderledes end sidste år - selvom det er samme skole. Den stille betuttede pige, vi havde med sidste år, var forsvundet. Hun var smilende og indledte samtaler med flere af de andre både elever og forældre allerede fra starten... Meget anderledes... også meget anderledes for mig - sidste år fyldte Casper det hele. Han var i mine tanker konstant, mens min fysiske krop fulgte Camilla. Jeg må også have været stille og indadvendt. Jeg kan huske, at jeg sidste år flere gange havde svært ved at holde tårerne tilbage, da der var så mange ting, der fik mig til at savne... I år kom Casper kun på besøg i mine tanker en enkelt gang. Det var, da der i velkomsttalen blev sagt, at de unge stod med det meste af livet foran sig... Her kom jeg i tanke om, hvor stort indtryk de ord gjorde på mig sidste år - men i år var det uden at klumpen kravlede op i halsen. Jeg kunne med stor glæde deltage i det, der foregik omkring mig... Hvor var det altså en god dag... Jeg skal bare lige vænne mig til, at hun er blevet "næsten voksen" og har sit eget liv, så jeg ikke hører så meget fra hende - men ... intet nyt er godt nyt - og hun vinkede da glad til mig, da hele efterskolen cyklede forbi Onkel og Tante.
