Endelig fredag. Idag skulle Camilla komme hjem... Mogens skulle godt nok hente hende og køre hende til træning først... men bagefter, så ville hun komme. Jeg gik og smånynnede mens jeg lavede mad. Glædede mig usigeligt til at vi endelig skulle samles igen. Vi skulle igen sidde ved aftensmaden og hygge os sammen - allesammen.
Jeg begyndte at dække bord, det ville ikke vare længe, før de kom hjem. Jeg boblede lidt indvendigt at glæde...da det pludselig gik op for mig at jeg var ved at dække bord til 5 - til os ALLESAMMEN. Jeg blev ramt af stilstand, pludselig gik det op for mig at allesammen ikke var Casper. Nu skulle der kun 4 til allesammen. Jeg blev lidt modløs... Jeg havde glædet mig så meget til at vi skulle være sammen allesammen... så meget at min underbevidsthed havde spillet mig et puds og overmandet mit bevidste jeg. Jeg vidste jo godt, at vi kun var 4. Alligevel havde jeg ikke-bevidst glædet mig til gensynet - ikke kun med Camilla - men også med Casper. Det var derfor, jeg var så beruset glad, bare et øjeblik forinden. Jeg glædede mig også til at se Camilla, men nu blandede følelserne sig i et stort rod. Jeg glædede mig til at se Camilla og sørgede over at Casper ikke skulle med til bords... Jeg mandede (kvindede) mig lidt op - Camilla skulle ikke være i tvivl om, at jeg var glad for at se hende... For det VAR jeg. Hun er her - selvom jeg nu mest må nyde hende på afstand.
Igår skulle jeg lige have lave nogle fotokopier. Jeg mødte én af medarbejderne fra Caspers tidligere fritidsordning. Hun havde hørt om ulykken - og ville da lige høre hvordan han havde det...
Tænk, jeg troede, jeg var ovre det værste... men pludselig at stå der midt i en travl butik og fortælle et godt menneske, at Casper er død... Det var overvældende. Jeg syntes, det var længe siden og at hele verden vidste det - at der pludselig var én, der ikke vidste det, tog luften ud af mig. Ja, tænk, hvis han da bare havde overlevet ulykken, havde undgået den hjerneskade... Så havde verden set anderledes ud idag. Hans brandskader er stadig for mig bagateller, sammenlignet med det, der skete. Han havde fået et godt liv på trods af forbrændingerne. Tænk - man kan faktisk miste sine børn - man tænker ikke tanken, før det sker...
