tirsdag den 26. april 2011

En hilsen fra Afrika

Idag på vej op til Casper så vi tre storke på en mark mellem Rugsted og Ødsted, Ja faktisk lige overfor Caspers arbejdsplads. Vi så tre rigtige levende storke. Det er første gang nogensinde jeg ser storke i den fri natur... og så tre på én gang - og næsten i vores baghave... Det kan da kun være et tegn...



Mogens og jeg kørte sammen op til Casper. Han lå i sin seng og så godt ud. Jeg synes ikke han er så fjern i sine øjne mere. De ser ikke ud som om vi har bevidst kontakt, men de er heller ikke helt tomme i udtrykket, som de ellers har været tidligere. Når han bevæger øjnene er det naturlige små ryk og ikke de glidende, svømmende bevægelser vi tidligere har set.

Casper blev MR-scannet idag. Desværre var der ikke en læge, da vi kom, så vi kunne ikke høre, hvad billederne viste - håber der er én, der kan fortælle noget imorgen. Udover scanningen havde han også både fys og ergo i formiddag, så han har været en travl herre.

Han er kommet af med slangen til afføring og har fået ble på istedet. Det virker meget mere værdigt med bleen end med slangen. Han lå på siden, så vi rigtig kunne se hans ryg. Det heler så flot op. Der er kun nogle overfladesår tilbage, og arealerne er ikke så store. Jeg er virkelig imponeret over hvor flot, han er blevet lappet.

Han har også taget på. I søndags var han nede på 50,4 kg. Det var bunden af vægtskalaen, håber jeg. Det går ihvertfald den anden vej nu, og han er kommet op på 51,6 kg.

De har også taget det kontinuerlige smertestillende medicin fra ham, da han nu kan klare sig med smerteplaster og et skud smertestillende, umiddelbart inden han skal flyttes og ordnes. Vi synes, vi havde god kontakt med ham idag. Han flyttede øjnene, når vi talte, og han virkede afslappet. Jeg læste et par kapitler for ham, men min hals begynder at drille, så jeg kunne ikke fortsætte så længe - håber ikke det udvikler sig til noget alvorligt, jeg skulle jo gerne kunne blive ved med at besøge Casper.

Da Mogens og jeg kørte hjem, gjorde de klar til at Casper kunne komme over og sidde lidt i stolen. Det ser han ud til at nyde - Jeg synes, det er fantastisk at personalet er så opmærksomme på hans velbefindende, selvom det giver dem ekstra arbejde.

På vejen hjem ventede storkene på os... de skulle lige høre, hvordan det gik med Casper... Bagefter kørte vi hjem og fik en gang sen aftensmad - Tak for den gode mad, Lilly.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar