Endelig begravelse

Jeg sov uroligt inat, drømte meget om Caspers tid på Hospitalet. Den hjælpeløshed han udstrålede, og den magtesløshed jeg oplevede. Det fylder vist meget i mit hoved, mens min krop hviler.

Mogens og jeg har lige fra morgenstunden gået og ventet på at få besked om, hvornår Casper ville blive frigivet, så vi kunne få fastsat begravelsen. Hen på eftermiddagen blev det besluttet, at begravelsen bliver på tirsdag kl. 11.00. Det gav en dejlig ro i kroppen, at der endelig kom dato på. Vi skal så se ham for sidste gang på mandag. Jeg glæder mig til gensynet... men frygter det også - Jeg er lidt bange for, at de mange dage har sat spor, jeg helst ikke vil se... Jeg bliver dog nødt til at se ham en sidste gang... Jeg savner ham frygteligt allerede - det, at se ham, er lidt, som når han kom hjem efter nogle dage på ferie. Et glædeligt gensyn. Jeg må bare til at vænne mig til tanken om, at det denne gang bliver "farvel" og ikke "vi ses".

Min magtesløshed slog mig også omkuld idag. Der kom brev fra Patientforsikringen med kopi af Rigshospitalets anmeldelse. Spørgsmål: "Hvori består og hvorledes opstod skaden?" - Svar: "Hjertestop i 5-8 minutter"... Umiddelbart efter hjetestoppet fik Mogens at vide at Casper havde hjertestop i ca. 3 min. og at han fik hjertemassage, fra det øjeblik hjertestoppet indtraf - Den samme besked fik vi de efterfølgende gange, vi talte med både læger og sygeplejersker på Rigshospitalet... Lemfældig omgang med vigtige minutter????? Det betyder temmelig meget, om der er tale om 3 min. eller 8 min., når der er tale om brandskade... Er det fralæggelse af ansvar? Eller oprindelig en nedrundig for at give os håb???? uanset sammenhængen bliver jeg utryg ved så store forskelle i udmeldinger på, hvad der faktisk skete... Er der overhovedet styr på noget - kan jeg have tillid til vores hospitalsvæsen længere? Det er magtesløshed på højt plan...

Et løft var dog da vi pludselig fik en SMS at vi havde fået tildelt en ekstra friuge i næste uge. Der er dejligt, for jeg er vist ikke klar til at arbejde på fuldt skrald endnu. Det her har sat sig dybere, end jeg havde troet. Jeg har også besluttet at udskyde min eksamen, jeg kan simpelt hen ikke koncentrere mig om at skrive opgave lige nu.

Da jeg kom hjem i eftermiddag, tog jeg mig selv i at lytte efter om Casper var i bad, som han plejede, når han kom hjem om eftermiddagen... Han bor her stadig...