Casper havde sovet fast og roligt i nat. Måske fordi han havde besøg igår, måske fordi han fik sovemedicin, måske fordi de ikke havde ladet ham blunde i løbet af dagen... eller måske en kombination af det hele... eller bare en tilfældighed? Ihvertfald har han været frisk og opmærksom idag.
Imorges, da jeg kom, havde han fået pakket hænderne ud og han havde ikke skinner på, så jeg kunne holde ham i hånden - for første gang siden ulykken. En helt fantastisk følelse. Utroligt at det betyder så meget at holde i hånd. Jeg fik nogle små klem og selv om de ikke var bevidste, varmede de mig rigtig meget.
Da jeg kom i eftermiddag, var hans ben blevet pakket ud, efter transplantationen. Hvor var de flotte. Der var slet ikke sår på. De var bare fint lyserøde. Også en del af sårene på hovedet var kommet af. Han er ved at være en flot fyr igen... Han havde fået lov at sove et par timer efter de havde taget alle forbindingerne af ham - han var jo blevet sløvet lidt med medicin, så det ikke skulle gøre ondt.
Sygeplejersken var imponeret over hvor vågen han var og hvor meget han er begyndt at bruge munden. Han ligger og kører rundt med tungen og åbner og lukker munden. Hun prøvede derfor at give ham lidt sodavandsis med jordbærsmag idag. Sikke et syn. Han så først ud som om han havde fået noget i munden, som han absolut ikke kunne lide. Lidt efter begyndte han at køre tungen mod det kolde is, og suttede så ihærdigt. Han fik en lille skefuld til, og denne gang suttede han det hurtigt i sig og sank det. Desværre skulle han hoste lige efter, så det blev ikke til mere is idag.
Jeg læste historie for ham idag - også her virkede han opmærksom. Han kiggede intenst i den retning jeg sad, selvom det er den side han ikke så ofte kigger til. Til aften fik han endnu et par kapitler i bogen, hvor han var lige så opmærksom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar