Et godt sted

Det var en rigtig god fornemmelse at vågne op i min egen seng og med Mogens liggende ved siden af... Det er godt nok længe siden sidst. Det var den 14. februar, hvor vi om morgenen vi blev vækket kl. 5.20 af politiet - Det er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet. Bare det at se der stod betjente, var nok til at give mig frygt for at der var sket noget med Casper - og jeg havde desværre ret i min frygt.

Mogens og jeg skulle til møde i Silkeborg idag, for at høre om deres planer. Da vi kom, var de ikke helt klar, så vi kunne lige hilse på Casper først. Det var lidt underligt, men også dejligt at se ham igen. Nu havde han fået dyne på og han lå på siden. Jeg kunne se hans nakke og lidt af ryggen, og det så ud til at blive rigtig pænt. Jeg talte til ham og holdt ham i hånden. Hans øjne søgte mine et kort øjeblik. Han så afslappet og godt ud.

Ved mødet deltog en overlæge fra afdelingen, en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut - navnene er forsvundet, men de dukker nok op igen... Planen er at Casper skal til Hammel, så snart han er klar. Han skal så meget som muligt ud af respiratoren, men da han stort set klarer vejrtrækningen selv, regner de ikke med det vil vare så længe. De skal også have styr på sårhelingen - og de mener at det er det der vil tage længst tid i forhold til at få ham videre. De vil dog påbegynde de neurologiske undersøgelser mens han er i Silkeborg. Fysioterapeuten og ergoterapeuten vil arbejde med at få hans fingre rettet ud igen og hans albueled. Jeg havde slet ikke opdaget, at hans albueled var blevet stive. Der ville også komme en ortopædkirug og kigge på Caspers hænder idag. Ergoterapeuten arbejder desuden med hans synkebevægelser.

Alt i alt lyder det til at det er et rigtig godt sted Casper er landet. De ser på det hele og ikke kun delelementerne af Casper. Det lyder til at de forskellige faggrupper har et meget tæt samarbejde.

Efter mødet gik vi ind til Casper igen. Vi satte hans MP3-afspiller til. Den lod til at virke bedre her end på Rigshospitalet - den har nok ikke været vild med varmen der var derovre. Da han fik høretelefonen i øret, skete der noget i Caspers øjne. Han bevægede dem og så ud som om han lyttede. Jeg tog ham i hånden og fik et par klem, inden vi skulle hjem igen. Sygeplejersken fortalte også at nattevagten havde sagt til Casper, at nu skulle han få noget ro -og så havde han nikket.

Vi kørte hjem og hentede Camilla. Hun skulle til et trampolin-arrangement i Strib. Det varede fire timer, så Mogens og jeg fandt en lille restaurent i Middelfart og fik lidt mad og lidt tid sammen, inden vi hentede hende igen.