Der er gode dage og der er dårlige dage... Idag var en dårlig dag...
Jeg begyndte at rydde op på Caspers værelse. Fandt en seddel, han havde skrevet til sig selv: "Fredag den 11. februar kl. 9.00 - UU-vejleder samtale" ... Det var den dato, jeg så ham sidste gang før ulykken... Tårerne pressede på, det var, som om det var lige den anden dag - og allivel som en evighed siden. Jeg savner ham. Hans glade livlige grin og gode humør.
Jeg begyndte at vaske hans tøj - det var, som om han kunne komme hjem, hvornår det skulle være, mens jeg sådan stod og lagde det sammen. Jeg lod det ligge på stuebordet, som jeg altid gjorde, så han selv kunne tage det med op. Denne gang lå det til Christoffer og Camilla, så de kunne se, om der var noget af det, de gerne ville have. De fandt begge to noget imellem, som de kunne bruge. Resten blev liggende på bordet... Jeg skal have det båret op på værelset til det andet tøj.
Jeg fik ryddet op i alle hans ting. Det var ikke helt så slemt, som jeg havde frygtet. Christoffer og Camilla hjalp mig. De fik mange af Caspers ting. CD'er, film, plakater og småting. Efterhånden var der kun møblerne tilbage. Jeg fandt også nogle ting, som jeg gerne ville have været foruden... Alle hans kort lå på bordet. Knallertkørekort, sygesikringsbevis, Uddannelseskort og hævekort...Mange kort med Caspers navn og billede. Var han virkelig helt væk?
Jeg er stadig meget træt og tømt for glæde, der kom en buket igen idag... Blomsterne og tankerne varmer, men savnet føles som et stort sort hul i maven og i brystet - og det er umuligt at fylde op. Tomhed og ked-af-det fylder rigtig meget idag - faktisk så meget, at jeg næsten ikke kan tale om det, uden at jeg stor-tuder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar