Mon der findes engle?

Når jeg læser for Casper, læser jeg lige nu i "Dødens terning". Den passer glimrende på Caspers tilstand - livet på pause. Tænk at gå rundt i Dødens underverden og kigge på alle menneskers timeglas for livet, og se hvordan livet passerer. Tænk hvis man ligesom Filip, bogens hovedperson, kunne få et ekstra slag med dødens terning for én man holdt af. Tænk, hvis Caspers timeglas bare midlertidigt lå ned - og når tiden var til det, ville det blive rejst op igen - og livet fortsatte... Det virker ikke tilfældigt at det var netop denne bog, Casper var begyndt at læse i, og ikke havde fået læst færdig. Den giver anledning til mange tanker om himlen og helvede og alt det midt imellem - og når så jeg sidder og holder Casper i hånden, mens jeg læser, er det som om, vi er på tur sammen i et fantasi-univers, hvor vi sammen skal hjem igen, når handlingen slutter...Mon der findes engle? Jeg håber, der er én, der passer godt på Casper og hjælper ham tilbage til livet

Mogens og jeg kørte sammen op til Casper idag. Han lå i sin seng og var i sit helt eget univers. Han reagerede ikke på ret meget idag. Jeg fik dog et par klem i hånden - de varmer altid. I formiddag havde Casper været oppe og stå ved hjælp af et vippe-leje. Han havde kun været oppe i få minutter, men var begyndt at svede meget og hans underben blev rødviolette, der hvor der var taget hud. De syntes, han havde klaret det flot og regnede med, at han de næste par dage skulle op og stå hver formiddag, så kroppen igen kunne trænes op til at være lodret.

Casper har igen tabt sig og vejer nu kun 50,8 kg. Nu må det godt snart gå den anden vej, der er snart ikke mere at tabe af. Han lå også med svensk næse idag hele tiden, mens vi var der. Han har ikke problemer med vejrtrækningen, men de har valgt at adskille luftrør og spiserør, så han ikke risikerer at kaste op og få det ned i lungerne og få lungebetændelse

Til aften var jeg ude og hente Camilla hos en veninde. Hendes forældre spurgte til Casper og pludselig kunne jeg mærke, hvor svært det hele er. Deres ældste tre børn er jævnaldrende med vores tre, så vi har fulgtes hele vejen gennem børnenes skoletid. De kender os og Casper og kan slet ikke forstå at det er gået så galt. Som den ene sagde "Tænk, hvis det var vores barn, jeg kan slet ikke forestille mig det - det er forfærdeligt" - og ja, det er forfærdeligt, men vi må bare videre med livet. Håbe på vi får kontakt med Casper igen - håbe han får noget, der ligner livskvalitet, som vi kan få lov at dele med ham... Tænk, for et par år siden lovede Casper mig, at han nok skulle sørge for, at jeg blev farmor engang - Jeg drømte om en stor familie, jeg kunne samle omkring mig - nu drømmer jeg bare om at mine tre børn kommer helskindet gennem livet...