Vi flytter stadig på højtryk... Det er lidt trangt i huset, når nu alle børnene skal være her i denne uge. Godt det kun er 3 dage - og så får vi vores hus helt for os selv igen. Det bliver SÅ dejligt. Ærgeligt at Casper ikke er her og opleve det. Han er nok den, der har glædet sig allermest.
Vi fik besøg af Lilly i formiddag - hun havde nybagte boller med. Sådan en omsorg varmer helt fra hårtoppen til storetåen.
Casper var vågen idag, men ikke nærværende. Han havde lige fået ordnet sår på ryggen, da vi kom. Det havde gjort ondt, så han havde fået rigtig meget smertestillende. Måske forklaringen på at han var så fjern. Han blodtryk var også alt for højt - og det steg promte, når vi rørte ved ham - så det begrænsede vi lidt idag. Det er nu tredje dag, hvor jeg ikke synes, jeg har kontakt med Casper. Det er ved at være hårdt og gråden presser sig på - det er svært at blive ved med at tro det går fremad, når der ikke er kontakt. Han ligger bare og kigger ud i luften. Reagerer sjældent på det der sker omkring ham. Det hjælper heller ikke på mit humør, at den unge mand, der ligger ved siden af Casper ser væsentlig bedre ud. Han bevæger sig da og reagerer noget mere på det, der sker omkring ham - Jeg trænger bare så meget til at få et signal om fremgang i Caspers øjne.
Den dårlige samvittighed nager også, da vi måtte aflyse Camillas trampolintræning idag. Ellers havde vi haft mindre end en time hos Casper og jeg var på ingen måde klar til at køre fra ham så hurtigt. Jeg bliver nødt til at finde en løsning, der virker på længere sigt, for ellers kommer jeg til at gå med dårlig samvittighed, over det jeg ikke når, i meget, meget lang tid - det ender da med stress og mavesår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar