Mørke

Nu pikker den igen på ruden... Den lille blåmejse... Den har været på besøg hver dag igennem lang tid - nok en måned nu. Den pikker på ruden, hvor vi er - om morgenen i soveværelset og dagen i stuen ovenpå og når jeg går i køkkenet pikker den på ruderne der. Jeg har aldrig oplevet noget tilsvarende - det skulle da lige være dengang, jeg var en lille pige, før jeg startede i skole. Mine forældre havde en købmandsforretning og her kom en lille gråspurv på besøg hver dag og fik lidt brød inde på disken. Den lille blåmejse minder mig om Casper... Den er fuld af liv og meget ihærdig. Når man kommer for tæt på, trækker den sig lidt væk - men kun for en kort stund. Snart sidder den igen og pikker på vinduet. Indimellem tror jeg der er mere mellem himmel og jord end jeg med min forstand kan forstå.

Der er også kommet brev fra patientombuddet - de vurderer ikke, der blev begået fejl i behandlingen af Casper - men de forholder sig udelukkende til forløbet fra Casper begyndte at kaste op og til han blev overført til intensiv efter hjertestoppet... Måske de har ret - det giver bare ikke mening i mit hoved... og det er nok det, jeg savner allermest lige nu - mening med galskaben... Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kunne gå så galt... 3 minutters hjertestop...

Det hele fylder også meget lige nu. Jeg er træt, mangler overskud og magter ingenting. Bare at skulle sørger for aftensmad er et projekt lige nu. Jeg ved det bliver bedre - jeg er før dykket ned i et hul - og jeg kommer op igen... Det virker bare så mørkt og uoverskueligt, mens jeg sidder nede i det mørke hul.