Så blev det Sct. Hans uden Casper... Underligt at tænke, hvor meget jeg har tænkt på ham idag... og hvis han havde været her, var det slet ikke sikkert, han ville have fejret Sct. Hans sammen med os. Han havde sikkert valgt et bål i venners lag... Alligevel er det en dag, der bringer minder frem fra Sct. Hans aftner gennem de sidste mange år... Idag har jeg mange gange tænkt... Casper ville have gjort... Casper ville have sagt...
Jeg er begyndt at lægge mærke til hvor mange mennesker, der faktisk mister livet alt for tidligt... Næsten hver dag hører jeg i radioen om trafikulykker, overfald, arbejdsulykker... og hver gang tænker jeg på de mange pårørende, der ligesom os, skal undvære et menneske, de har elsket... Det er ikke til at forstå at den voldsomme smerte bliver påført nye mennesker hver eneste dag... og livet omkring os fortsætter alligevel uden den store ændring... Togene og busserne kører stadig... selvom vi selv synes at verden er gået i stå.
Jeg har været oppe på Caspers grav hver dag siden i søndags for at vande alt det nyplantede. Det kommer vist meget godt... Jeg begynder at savne stenen - men vi har stadig ikke fundet ud af, hvordan den skal være... Jeg glæder mig til at kunne sætte blomster ved hans sten.
De sidste par dage har jeg været lidt ked af det... Ikke sådan opløst i gråd... mere sådan en trykkende fornemmelse... Det hele fylder bare rigtig meget lige nu. Måske det også er værre, fordi jeg faktisk får sovet for lidt - og arbejder for meget... Jeg har tænkt på den lange uvisse tid på Rigshospitalet og har også tænkt på John og Jette, som jeg delte lejlighed med i København. De mistede deres datter, dagen før Casper døde...Lange forløb for os alle... og vi endte med at miste... Jeg glæder mig ubeskriveligt til en fridag imorgen, hvor jeg skal på tur med Susanne - på tur til Sjælland. En god lang køretur med masser af plads til snak.
Bagefter venter en uges ferie... Camilla skal på træningslejr, så Mogens og jeg finder nok på nogle hyggelige småture... Så skal jeg have gjort lidt ved haven, det trænger jeg til - og vi skal da også lige have besøgt Lena og Mickal...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar