Jeg har taget børn op fra middagssøvn idag. Små buttede barnearme, der krammer mig om halsen. Duften af svedig barnehud og lyden af en sut, der bliver suttet intenst på... Hvor er verden fuld af dejlige børn... Godt man kan få lov til at nyde andre folks børn... og jeg skal love for, at jeg gør det nu... Jeg tænker på hvordan hver dag med disse børn er en gave... Intet er givet. Jeg nusser lidt med børnene på vej ind, stiller dem søvning på gulvet, mens de kæmper med at holde balancen, mens støvlerne kommer af. Bagefter tumler de ind og får eftermiddagsmad. Sætter sig til bordet og laver dejlige pludrelyde og små begyndende ord... Fantastisk arbejde at have...
I formiddag var jeg sammen med Camilla på Caspers grav. Vi fik hentet alle båndene fra kranse og buketter, for vi har aftalt med graveren at alle de visne blomster bliver fjernet, så vi kan begynde at gøre noget ved gravstedet, så det kommer til at se lidt pænt ud. Utroligt så pæne båndene er endnu efter al den regn, der var i sidste uge... Jeg er ved at føle mig hjemmevant på kirkegården, og er godt tilpas deroppe. Førhen har jeg altid syntes det var et lidt uhyggeligt sted... Nu er det en hyggestund at komme der, og jeg beundrer alle de små hyggelige haver, der er indrettet på hvert gravsted. Jeg vil også selv anlægge gravstedet til Casper. Det skal være et personligt sted - og jeg vil kunne mindes de gode stunder, mens jeg pusler på gravstedet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar