Jeg har lige været ude og gå en frisk morgentur... og pludselig kunne jeg mærke den - grundfølelsen af glæde. En følelse, jeg ikke troede, jeg skulle opleve i denne grad igen. Jeg havde Arthur, min lille hund med. Han sprang glad afsted mellem de nedfaldne efterårsblade i skønne farver. Vinden legede med dem - og han forsøgte med logrende hale at fange dem. Det har regnet i nat, så alt var vådt og nyvasket. Duften af efterår trængte tydeligt igennem. Bladenes forfald vasler vinteren komme - men den kan bare komme an. En god lang sommer og et flot efterår har givet en god energi. De gule, brune og røde nuancer blander sig mellem hinanden, danser i vinden og hilser, mens jeg kommer gående. En let vind roder i ny og næ op i mit hår, vinden er stadig lun og jeg nyder den stryger sig om mit ansigt. På vejen hjem plukker Arthur bær. Han har efterhånden fået plukket alle de nederste, så nu må han stå på to ben for at nå dem. Sjovt at han elsker de bær så højt.
Jeg er selv hjemme. Mogens er til Volleyball og Camilla nyder ferien sammen med sin søde kæreste. Jeg har haft ferie hele ugen - Vi var et par dage i Ebeltoft, hvor vi bl.a. var ude og ride i et par timer. En rigtig sjov og dejlig oplevelse, og helt utrolig at jeg fik Mogens lokket op på en hesteryg. Resten af ugen har stået på afslapning, så godt som jeg nu kan. Jeg er igen begyndt at læse op på min diplomuddannelse, som jeg måtte afbryde sidste år. En masse nye tanker og ideer vælter frem. Jeg må hellere strukturere dem lidt, inden jeg præsenterer dem for de andre hos Onkel og Tante.
Det hele føles som overskud. Jeg går og smiler med mig selv. Glæder mig til næste weekend, hvor vi skal på messe i røde gummestøvler. Lige nu kalder haven. Det bliver dejligt at komme ud og rode lidt på en alene-hjemme-dag. Det er mental opladning at få luget lidt. Til aften kommer Christoffer og spiser - Det er jo søndag, og det er blevet en tradition. Han ser så glad ud i denne tid. Jeg får et kæmpe kram, hver gang jeg ser ham - det er da fantastisk...
Det, at kunne glæde sig over hverdagens små ting og bare at føle sig lykkelig - det troede jeg ikke, jeg igen ville opleve. De sidste par måneder er gået med hverdag. Jeg har ikke skrevet her på bloggen... Det er, som om hverdagen bare er gået. Jeg har fundet en plads til min sorg. Jeg tager dem frem indimellem, men den fylder ikke hele mit liv. Jeg tænker næsten dagligt på Casper, men mest med glæde på de fantastiske tider, vi havde sammen. Jeg har enkelte svære dage, som f.eks. da Sebastian, min fætters søn skulle knoglemarvtransplanteres. Det skaber frygt og jeg genoplever rædselstiden med Casper... men langt de fleste dage går med hverdag, hvor alting har sin naturlige plads.
Men nu er den så kommet - den her grundfølelse af glæde. Jeg ved, at selvom den er dybere og mere vedvarende end jeg før har oplevet, siden Casper ulykke, så skal jeg værne om den, for den kan hurtigt forsvinde igen. Det er dog, som om energitanken er blevet tætnet, så det igen er muligt at fylde den op, så jeg har lidt overskud at gøre med i dårligere tider.
Tænk at livet så smukt går videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar