Jeg har kigget billeder - mange billeder. Først fra februar, så fra marts, bagefter fra april og så fra maj.... Tænk at det varede så længe... Tiden gik lidt i stå i den periode. At se på billederne var som at gennemleve hele den periode i lyntempo. Forskrækkelse, forhåbninger, sorg, glæde, frygt, uvished, forventning, spænding og venten... venten ... venten.... Ja, jeg var hele følelsesregistret igennem igen og var fuldstændig brugt bagefter. Tænk man kan blive så udmattet at at kigge billeder... Jeg ser især med glæde på de to dage, hvor jeg nåede at have kontakt med ham på Rigshospitalet... De er blevet til fantastiske højdepunkter i min erindring. Da han opdagede, at sygeplejersken stod og biksede med en defekt afføringsslange og han fik sagt: "Det kan man da kalde lortearbejde" - jo, jo, hans humor beholdt han til det sidste. Jeg ser også med en underlig glæde på ét af de allersidste billeder, vi tog af ham. Han ligger i sengen med sin elskede cap på - han kigger ud i luften - og man kan ikke se, at hans blik er fjernt... Det kunne være Casper, som vi kender ham - bortset fra, at han var lidt for tynd...
Jeg savner ham...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar